Detailslagter

Om gourmetslagteruddannelsen

Uddannelsen giver en grundlæggende viden om slagtning samt partering og tilberedning af kød. Du skal lære at kende god kvalitet, så bøfferne i køledisken er saftige og møre. Desuden skal du lære kundeservice og god hygiejne, da kød hurtigt fordærves. Som detailslagter lærer du også at lave færdigretter, pølser og andre delikatesser.

Du kan afslutte uddannelsen med et af specialerne; Butik, delikatesse, fisk og vildt samt slagtning.

Læs mere om uddannelsen på UG


Arbejdet som gourmetslagter:

Som gourmetslagter arbejder du med kød og med slagtedyr. Du parterer, opskærer og sørger for opbevaring, så kødet bliver mørt. Du laver færdigretter, pølser og andre delikatesser. En vigtig del af arbejdet går ud på at rådgive kunderne om tilberedningen af de udskæringer, der findes i køledisken.


Job og videreuddannelse

Som gourmetslagter får du typisk job i slagter- og fiskeforretninger, i de mange supermarkeders specialafdelinger, eller små slagterier, der foretager slagtning af levende dyr fra de enkelte landmænd. Som detailslagter har du gode muligheder for at starte egen butik eller virksomhed.

Hvis du vil læse videre kan det bl.a. være til procesteknolog, handelsøkonom eller serviceøkonom.


Slagteruddannelsens opbygning:

Slagteruddannelsen består af et grundforløb, der varer 20 eller 40 uger (afhængigt af hvad du har lavet før du starter), samt et hovedforløb, der veksler mellem praktikperioder på en arbejdsplads (evt. skolepraktik), og skoleforløb. På CELF kan du kun starte på grundforløbet til gourmetslagter.

Uddannelsesforløbet ser forskelligt ud afhængigt af din baggrund, når du starter:

Direkte fra folkeskolen + 1 år? Er du under 25 år? Er du over 25 år?

Hvordan er det at være slagter?

Patrick Nielsen, 21 år, Nykøbing

For at blive slagter skal men være serviceminded, kunne sine udskæringer, have ordenssans og have en god fysik – en ½ gris vejer f.eks. 40 kg, så muskler skal der til.

"Jeg har specifikt valgt slagter, fordi jeg er serviceminded og gerne vil have med kunder at gøre."

Mød slagter Patrick Nielsen her

Fakta

2 år og 6 mdr. - 4 år
Grundfag - dansk: 4 uger Valgfag: 4 uger Erhvervsfag: 10 uger
Du skal mindst have mindst 2,0 i snit i både dansk og matematik fra folkeskolens afgangsprøve i 9. eller 10. klasse, og være vurderet uddannelsesparat af Ungdommens Uddannelsesvejledning. Hvis du ikke opfylder adgangskravene, skal du til en prøve, der er fælles for hele Danmark, og herefter til en samtale, hvor det vurderes, om du kan optages på CELF. Prøven ligger primo juli og januar.
Der er også adgangskrav, når du skal videre på uddannelsens hovedforløb. For at kunne gå i gang med hovedforløbet og gennemføre uddannelsen, skal du have bestået fagene: • Dansk på E-niveau •Naturfag på E-niveau Du skal desuden have taget et eller flere certifikater, ligesom der kan være andre krav.
Som slagter kommer du til at rådgive kunderne, så du skal være serviceminded. Selvom der er maskiner til meget arbejde, kræver det en god fysik at arbejde som slagter.