Gastronom/kok

Om gastronom/kok

Uddannelsen til gastronom/kok giver en grundlæggende viden om sundhed, ernæring og kreativ madlavning. På skolen lærer du om indkøb, gode råvarer, at sammensætte menuer, tilberede og anrette maden samt at vælge drikkevarer dertil. Du lærer også, hvordan man betjener kunder og arbejder i team – en nødvendighed, når det skal spille i restauranten.

Du kan afslutte uddannelsen med specialet; Kok, cater eller smørrebrødsjomfru.

Læs mere på UG


Arbejdet som gastronom/kok:

Som kok har du en alsidig og udfordrende arbejdsdag, hvor det nogen gange går hurtigt, når der skal kreeres mad til mange gæster på én gang.  Kreativitet er et nøgleord, og som kok skal du være dygtig til at sammensætte råvarer og frembringe gode, unikke smagsoplevelser – og så skal du hele tiden kunne forny dig. 


Job og videreuddannelse

Med en kokkeuddannelse kan du få job i restauranter, kantiner, fastfoodforretninger, caféer m.v. Du finder typisk job i virksomheder, der er dynamiske, og hvor der er en vis gennemstrømning af personale. Inden for industriel levnedsmiddelproduktion er der også job for de kokkeuddannede. Branchen er international, så der er også muligheder i udlandet. Mange kokke starter egen virksomhed.
Hvis du vil læse videre kan det bl.a. være til serviceøkonom eller procesteknolog.


Uddannelsens opbygning:

Gastronomuddannelsen består af et grundforløb, der varer 20 eller 40 uger (afhængigt af hvad du har lavet før du starter), samt et hovedforløb, der veksler mellem praktikperioder på en arbejdsplads (evt. skolepraktik), og skoleforløb. Som noget helt nyt kan du tage hele forløbet på CELF.

Uddannelsesforløbet ser forskelligt ud afhængigt af din baggrund, når du starter:

Direkte fra folkeskolen + 1 år? Er du under 25 år? Er du over 25 år?

Hvordan er det at være kok?

Gustav Persson, 20 år, Nykøbing F.

Jeg drømmer om at starte min egen restaurant i København. Det skal være et ”godt spisehus” gerne lidt nyt nordisk og Michelinagtigt. Den store hype omkring ny nordisk kan godt virke lidt afskrækkende, men samtidig er det uendeligt tiltrækkende

"Jeg elsker at arbejde under pres, at fremstille noget man kan se et resultat af - og få en bedømmelse af - med det samme."

Mød kok Gustav Persson her

Fakta

Fra 2 år til 4 år og 3 mdr.
Grundfag - dansk: 4 uger Valgfag: 4 uger Erhvervsfag: 10 uger
Du skal mindst have mindst 2,0 i snit i både dansk og matematik fra folkeskolens afgangsprøve i 9. eller 10. klasse, og være vurderet uddannelsesparat af Ungdommens Uddannelsesvejledning. Hvis du ikke opfylder adgangskravene, skal du til en prøve, der er fælles for hele Danmark, og herefter til en samtale, hvor det vurderes, om du kan optages på CELF. Prøven ligger primo juli og januar.
Der er også adgangskrav, når du skal videre på uddannelsens hovedforløb. For at kunne gå i gang med hovedforløbet og gennemføre uddannelsen, skal du have bestået fagene: •Informationsteknologi på F-niveau •Naturfag på F-niveau Du skal desuden have taget et eller flere certifikater, ligesom der kan være andre krav.
Du skal kunne arbejde under pres, være indstillet på skiftende arbejdstider og meget aftenarbejde.