Om erhvervsuddannelserne

Vælg en erhvervsudannelse hvis:

  • Du vil ha' en praktisk uddannelse, der retter sig mod et erhverv
  • Du kan li' at veksle mellem undervisning på skole og perioder i praktik
  • Du gerne vil specialisere dig
  • Hvis du har skabertrang, og godt vil se et resultat af dit arbejde
  • Du er konkret og gerne vil have 'der sker noget'
En erhvervsuddannelse er ikke ‘bare’ en uddannelse, hver retning kræver sit særlige talent.

Hvorfor en erhvervsuddannelse?

En erhvervsuddannelse består af både teori og praksis, og  fører til et job, der kræver ikke blot et godt hoved, men også kreativitet og hænder, der er skruet rigtigt på. Erhvervsuddannelser er for dem, der godt kan lide at være kreative, som ikke har lyst sidde stille en hel dag, men gerne vil kombinere praktisk arbejde med det boglige – hvor undervisningen bærer præg af, at man bruger sig selv på flere måder.


Direkte i job

Med en erhvervsuddannelse kan du begynde direkte i job efterfølgende. Du har også muligheder for at læse videre, eller oprette egen virksomhed. Og lønnen – den er faktisk ret fin på de fleste erhvervsuddannelser. Faktisk viser statistikken, at livslønnen praktisk talt den samme, hvad enten du er akademiker eller håndværker.

De er der –  mulighederne. Og en erhvervsuddannelse åbner op for dem.

Se oversigt over alle erhvervsuddannelserne på CELF


 Hvad med praktikplads?

Det er ikke alle uddannelser, hvor det er lige let at finde en praktikplads. Men med gå-på-mod, vilje og evnen til at turde når de fleste langt! CELF har et praktikpladscenter, der hele tiden er i kontakt med erhvervslivet om at finde og pare elever og praktikpladser – og de er gode til at hjælpe eleverne videre. På mange erhvervsuddannelser er der også mulighed for skolepraktik. Det vil sige, at du er garanteret at færdiggøre uddannelsen.

Læs mere om skolepraktik.