Christian Mohr, 27, elektriker med speciale i styring og regulering

Jeg skal have nogle års erfaring, og om 10 år er jeg medejer af et firma og chefprogrammør

Arbejdsområderne som elektriker er meget forskellige, og man kan selv planlægge sin dag.

Christian er i lære i firmaet Dan Proces Engineering, der fremstiller industrimaskiner. Grundforløbet har Christian taget på EUC i Næstved oggår nu på CELF under hovedforløbet.
Christians vej til elektrikeruddannelsen har været lidt snørklet, for Christian er egentlig uddannet datamatiker men har gået ledig og ikke rigtig vidst, hvad han ville. Et aktiveringskursus med coaching fik ham i gang som elektriker, og det er slet ikke en dårlig idé, tværtimod, for elektrikeruddannelsen og datamatikeruddannelsen komplimenterer hinanden, og Christian fungerer også som programmør i firmaet.

Hvad kræver det at blive en god industrielektriker?
Du skal være god til matematik, f.eks. dimensionering af kabler kræver matematik. Det er meget vigtigt, at man selv kan klare ærterne og holder sig selv i gang. At trække kabler kan være tungt, så
der skal også bruges kræfter.

Hvad synes du om at gå på CELF?
”Skolens Active Boards er fantastiske. CELF er en fin skole, og jeg kan ikke sætte fingre på noget. Der er forskellige undervisningsformer og kammeratskabet fungerer.”

Hvordan ser din fremtid ud?
”Jeg starter ikke mit eget firma med det første. Det ligger lidt i kortene, at jeg skal ud som rejsemontør og programmør. Derfor er det godt også at kunne engelsk og gerne tysk. F.eks. er Siemens manualer
sjældent på dansk.

Jeg skal have nogle års erfaring, og om 10 år er jeg medejer af et firma og chefprogrammør. Bor fortsat i Næstvedområdet”.