Irina Skovmand, 34 år, IT-supporter

Jeg har fået en rigtig god uddannelse her, og det har været ekstra spændende, at min skole samtidig var min læreplads, så jeg kendte lærerne via mit arbejde.

Det sociale miljø var også helt i top

Irina Skovmand, 34 år og fra Næstved, blev udlært som IT-supporter i oktober måned 2014. Irina har ekstra tilknytning til CELF, da hun har været i lære hos CELF. Irina fortæller:

”Jeg har fået en rigtig god uddannelse her, og det har været ekstra spændende, at min skole samtidig var min læreplads, så jeg kendte lærerne via mit arbejde.

Lærerne har været rigtig, rigtig gode, og vi oplevede en stor opbakning, når der var noget, vi havde svært ved. Det sociale miljø var også helt i top. Jeg var den eneste pige på holdet, så der var en hård men kærlig omgangstone – noget der passer mig fint.

Når jeg valgte IT-supporter uddannelsen, er det nok fordi jeg er lidt stædig. Når der er et IT-problem, bliver jeg ved, indtil jeg har fundet løsningen, og så vil jeg kende den viden, der ligger bagved. Det er mit drømmejob at være it-supporter – jeg kan godt lide at møde en masse mennesker og hjælpe dem. Jeg får så mange dejlige smil, når problemet er løst.”