Kim Dahl, 27 år, Nakskov

Det er en bred uddannelse, hvor man kan være kreativ inden for tekniske rammer. Man designer bygninger og fremstiller produktionstegninger i avancerede IT-programmer.

En god teknisk designer? Lateral thinking! Du skal kunne finde løsninger på problemstillinger, være god til at opsøge viden og kunne finde fagfolk, der kan give dig løsninger.

Kim er egentlig uddannet datamatiker, men kunne ikke finde beskæftigelse. Derfor er han nu i gang med en uddannelse som teknisk designer.

Hvorfor valgte du at blive teknisk designer?
Man kan specialisere sig inden for mange områder, så her kan man finde noget inden for ens interesser.

Hvordan er det at gå på CELF?
Vi arbejder i et åbent værksted, hvor vi kan arbejde selvstændigt. Underviserne er kompetente, og kan hjælpe bl.a. med AutoCAD og Inventor-programmerne. Der er nye skærme og den nyeste software plus en 3D-printer i vores lokale. Det er lige, som det skal være. Vi elever ses uden for skolen. Det er et selvstændigt og socialt studie – der er frit, og løsninger findes sammen med de medstuderende.

Hvordan med fremtiden?
Jeg satser på gode jobmuligheder. Beskæftigelsessituationen er begyndt at lysne. Der er rigtig mange store projekter, der skal gennemføres i de kommende år. Der bliver brug for tekniske designere hos entreprenørerne og på arkitekttegnestuerne. Min drøm er at starte min egen virksomhed på Sjælland, hvor jeg kombinerer min viden og kunnen som datamatiker og teknisk designer.